Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

To store ordrer til DAV NORDIC

To store ordrer til DAV NORDIC

DAV NORDIC har i skarp konkurrence med internationale leverandører vundet to store ordrer på den nye motorvej rundt om Silkeborg.

Levering af 83 km autoværn og levering og montage af 5.200 m specialdesignede støjskærme. Leverancerne leveres i perioden 2014-2016.

Det er med stolthed, at adm. direktør Poul B. Kirkegaard udtaler sig om de store ordrer: ”Vi er meget stolte over, at have vundet ikke bare en men to af de helt store entrepriser på den nye motorvej.

Samtidig skal vi montere en stor del af de leverede autoværn, og vi har tidligere leveret og monteret broautoværn på langt de fleste broer og faunapassager på strækningen. Det må siges, at vi har stået for en væsentlig del af sikkerheden på den nye motorvej. Som Silkeborg virksomhed er det en stor tilfredsstillelse”.

Gennembrud på markedet for støjskærme

DAV NORDIC har i en årrække leveret og monteret støjskærme, men med denne omfattende ordre til Silkeborg/Herning motorvejen, er det et absolut gennembrud på markedet.

Barslund A/S, som er hovedentreprenør på opgaven, valgte at indgå samarbejde med DAV NORDIC omkring leverancen og montagen af støjskærme. Projektchef, Jimmy Knudsen fra Barslund A/S udtaler om samarbejdet: ”Vi er gode til alt det, der foregår under jorden, og derfor søgte vi en samarbejdspartner, der kunne stå for det over jorden. Da vi kender DAV NORDIC i forvejen og har et godt forhold til dem, var det naturligt at indgå samarbejde med dem. Projektet kræver en specialiseret viden, fleksibilitet og præcision, og det ved vi, at DAV NORDIC kan levere.” Leverancen indeholder mange forskellige typer og varianter af støjskærme, men en stor del er model Gudenåen, som Vejdirektoratet selv har designet og udviklet til entreprisen.

35 km autoværn leveret inden for 4 uger

Efter underskrift på ordren på 83 km autoværn, blev der allerede 10 arbejdsdage efter leveret 9 km autoværn, og efter 4 uger var der leveret op mod 35 km autoværn. DAV NORDIC har med denne ordre fået mulighed for sammen med virksomhedens leverandører at vise sin store fleksibilitet og omstillingsparathed trods en i opstartsfasen meget presset tidsplan.

Tilmeld nyhedsbrev​

Hold øje med din spam eller uønsket mail. Sørg gerne for at føje afsender og domæne til "sikre afsendere".