Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

DAV NORDIC leverer en lang række produkter til højhastigheds jernbane

P​arallel med Køge Bugt motorvejen etablerer Banedanmark en højhastigheds jernbane, der skal køre fra København til Ringsted. DAV NORDIC har indgået aftale med Züblin A/S om en lang række produkter til entreprisen TP40.

Miljøhensyn højt prioriteret

Af miljøhensyn ønsker man at lastbiltrafikken mindskes og erstattes af jernbanetrafik. Derfor etableres der en højhastighedsbane, som skal stå klar i 2016. Forventningen til jernbanen er, at den skal afvikle 5 godsbanetog i timen. Det vil give en stor miljøforbedring, og derfor er det et højt prioriteret projekt.


Züblin A/S er godt tilfredse med DAV NORDIC

Projektchef fra Züblin A/S, Christian Spang-Thomsen siger om grunden til, at de valgte DAV NORDIC til projektet: ”DAV NORDIC har et godt renommé, og vi kender dem fra mange andre projekter. De leverer et godt stykke arbejde, er til at stole på, og så har de konkurrencedygtige priser. 

Dertil kommer, at de kunne levere alle dele til leverancen, så vi ikke skulle entrere med flere”.

Udført: 2014-2016

DAV NORDIC leverer i forvejen broautoværn til Züblin A/S på Køge Bugt Motorvejen. Ordren til højhastigheds jernbanen omfatter både broautoværn, stirækværker, banerækværker, ballastskot og betonfundamenter og vedr. entreprisen TP40, som er strækningen fra Ishøj til Solrød Syd.

Tilmeld nyhedsbrev​

Hold øje med din spam eller uønsket mail. Sørg gerne for at føje afsender og domæne til "sikre afsendere".